Dykning på bornholm er for alle.

Der findes utroligt meget ekstra udstyr til brug for dykning. Faktisk er dykning en rigtig udstyrssport (fritidsinteresse). "Det herligt ved dykning er, at når du først har købt dit udstyr, koster det kun det luft du bruger.". Delvist sandt. Problemer er bare at man aldrig bliver færdig med at købe sit udstyr. Afhængig af hvordan ens interesse for dykning udvikler sig (foto, vrag, jagt huler osv.) er der en masse ekstra udstyr at købe. Linehjul, dekobøje, lygte(r), divetimer, skriveplade, kniv, for bare at nævne nogle få ting.
Ikke alt har sin eksistensberettigelse. Linehjulet vist til højre f.eks., er almindeligt set blandt dykkere, som endnu ikke har haft brug for det. Der kan siges meget om det, men det skal man nok ikke. Det er frygteligt svært at spole ind p.g.a. den store "strammer" i midten. I bedste fald filtre linen kun lidt under brug. Og når vi snakker line til dekobøjen, er en spole nok også at foretrække. Dette er et eksempel på at man bør tænke sig om inden man køber udstyr. Det bedste råd man kan give er nok at prøve tingene før man køber dem. Ikke alt er godt, bare fordi det ser smart ud.
Under båddyk kan der opstå situationer der gør det umuligt at lave en opstigning langt ankertovet. Her kan det være nødvendigt at sende en bøje til overfladen, og lave en opstigninge langt linen fra spolen/linehjulet. Bøjen, hvis den rette er valgt, ses tydeligt fra lang afstand og gør det muligt for bådføren at finde dig. Mange tro at det er nødvendigt at have en dekobøje på størrelse med runde tårn. Min mening: "Hvis man skal bruge en hævesæk, skal man købe en hævesæk.". Bøjen skal kunne selvfølgelig kunne ses på en rimelig afstand.
Hvis man tager sin dykning seriøst, holder man øje med tiden under vand. Det er principielt lige meget om benytter en divetimer/computer, eller om vælger at bruge et ur til 3.500,- kr, så man samtidig kan se smart ud på en café i det indre københavn, sålænge man har mulighed for at holde øje med tiden. Vælger man en timer har man egentlig alt hvad man behøver, nemlig en dybtemåler og en tidsmåler. Mange vælger også at anvende denne selv om en en computer også kan fortælle hvor og hvor længe du skal dekostoppe. Og det skal ikke være for at slippe for at lave en dykkerplan man vælger en computer, planen skal laves alligevel.
Lygter er et kapitel for sig. Der findes et utal af lygter på markedet. Alt afhængig af hvilen type dyk man dykker, kan indkøb af lygte godt være en dyr affære. De helt billige lyger, er som regl ikke pengene værd og de helt dyre lygter som som regl ikke til at betalte. Vil man dykke på de lidt dybere vrag, er en god lygte super vigtig. Det samme gælder selvfølgelig hvis man dykker natdyk. Desværre kommer man ikke fra at betale et sted mellem 2.500,- og 3.500,- før man bliver rigtig glad for sin lygte. Til højre ses en GreenForce. Lygten har mange udvidelses muligheder. En god lygte til en rimelig pris. Men lige netop lygter et en område som er til at kaste sig over som "gør-det-selv-manden", hvis man da ikke lige har 10 tommelfingre. Lidt søgning på nettet, giver hurtigt lidt inspiration. Har man mulighed for at lave sin lygte selv, kan prisen for en god lygte godt holdes på under 1.000,- incl. batterier. Når man vælger batterier bør man vælge så "store" batterier, at man ikke løber tør for lys, selv under sine længste dyk. Der er ikke ekstra points for at dykke i mørke. Sørg altid for at have en backup-lygte med. Det er svært at orientere sig ved lyset fra en lille backup-lygte, men det er lettere end i mørke.